Ludvig Norman (1831−1885)

[5] Songs for two voices with piano accompaniment

opus 17

1. Hör du hvad sorlande bäcken talar?/Wenn du nicht weisst was die Bächlein sagen
2. Hösttanke/Herbstgedanke
3. Siskan/Zeislein
4. Vexelsång from 'Brand' by H. Ibsen
5. Duo ur Drottning Lovisas Begrafningskantat

  • Year of composition: 1, 2, 3: 'd. 6 May 1851'; 5: "Marstrand 17 July 1872.' 1871, 4: 1872.
  • Work category: Voices and piano
  • Text author: 1-3. Rückert '"Drei Gedichte von Fr. Rückert.')
    4. Henrik Ibsen (from 'Brand', 'Vexelsång' [antiphony] between Agnes and Ejnar).
    5. C.V. Strandberg (Talis Qualis)
  • Duration: Approx. 10-15 min

Solo voices/choir

1-3: 2 sopranos; 4: 1 soprano, 1 tenor; 5:

Examples of printed editions

Stockholm, Elkan & Schildknecht, E.&S. 774 (Bagge states no. 48), publ. 1880

  • Location autograph: Musik- och teaterbiblioteket
  • Possible call no. and autograph comment: 1-4: Norman's coll. under opus 17

Description of work

1. Hör du hvad sorlande bäcken talar?/Wenn du nicht weisst was die Bächlein sagen: Allegro non troppo, ma un poco agitato B-flat major 4/4 (C)
2. Hösttanke/Herbstgedanke: Andante ma non troppo F major 6/8
3. Siskan/Zeislein: Presto D major 3/8
4. Vexelsång from 'Brand' by H. Ibsen: Allegretto con moto B major 6/8
5. Duo ur Drottning Lovisas Begrafningskantat: Andantino E-flat major 3/8


Libretto/text

1. Hör du hvad sorlande bäcken talar? 

Hör du hvad sorlande bäcken talar?
klagar blott för björk och alar:
Afskedets stund är inne!
Afskedets stund är inne!

Gröna lunden som skuggrik står,
Vittne till vår lyckas vår,
Ack han klagar att ej vi mer
Mötas i kärlek derinne!

Liksom liljans stängel bräckt
Af den grymma höstens flägt
Du vår sällhet begråter,
du vår sällhet begråter!

Dock, när våren du återser,
När från tufvan konvaljen ler
Tänk att då efter saknad lång
Blomstrar vår kärlek åter!

Wenn du nicht weisst was die Bächlein sagen

Wenn du nicht weisst was die Bächlein sagen
denke nur: sie wollen klagen
dass wir uns mussten scheiden,
dass wir uns mussten scheiden!

Wenn ein Busch seine Zweige senkt
denke nur:dass er sich kränkt,
dass er nimmer auf grünen Moos
Schatten kann streuen uns beiden.

Wenn der Herbst die Lilien bricht,
denk' und weine: so zu nicht
ist uns worden die Liebe,
so zu nicht ist uns worden die Liebe.

Wenn der Frühling aus Schnee und Eis
wieder rufet das grüne Reis
denke: so aus der Trennung soll
wieder uns blühn die Liebe.

2. Hösttanke

Slut det är på fågelsången,
Lammens fröjdetid är förgången
Ros, du tynande, stilla förblöd!
slocknad är kärleksglöd,
kärleks ljufvaste ros
flytt sin kos.

Herbstgedanke

Vöglein hat sich heiser gesungen,
Lämmlein hat sich müde gesprungen,
Röslein hat sich zu Tode geglüht!
und die Lieb' ist verblüht,
und die Lieb' ist verblüht,
ist verblüht.

3. Siskan

Siska! Hvar är ditt bo,
du lilla siska?
Högt opp i topp
Bland blad och knopp
I grönan lind jag fäste
Mitt lilla, frida näste!
der är mitt näste!

Siska så säg mig då
Hvem bor derinne?
Min vän så huld
Och tro som guld
Hon är uti sitt sinne!
Hon bor med mig derinne!
Hon bor med mig derinne!
med mig derinne!

Zeislein

Zeislein! Zeislein,wo ist,
wo ist dein Häuslein?
Hoch, hoch im Baum
aus Moos und Flaum,
aus zarten Blüthenreislein
da ist, da ist mein Häuslein,
da ist, da ist mein Häuslein,
da ist mein Häuslein.

Zeislein! Zeislein,
wer wohnt, wer wohnt im Häuslein?
Mein Schätzlein hold,
treu, treu wie Gold
das allerliebste Zeislein,
das wohnt, das wohnt im Häuslein,
das wohnt, das wohnt im Häuslein,
das wohnt im Häuslein.

4. Vexelsång ur "Brand" af H. Ibsen

Ejnar (Tenor):
Agnes, min dejlige sommerfugl,
dig vil jeg legende fange!
Jeg fletter et garn med masker små,
og maskerne er mine sange!

Agnes (Sopran):
Er jeg en sommerfugl, liden og skjær,
så lad mig af lyngtoppen drikke;
og er du en gut, som lyster en leg,
jag mig, men fang mig ikke!

Ejnar:
Agnes, min dejlige sommerfugl,
nu har jeg maskerne flettet;
dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt,
snart sidder du fangen i nettet!

Agnes:
Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
jeg lystig i legen mig svinger;
men fanger du mig under nettets spind,
så rør ikke ved mine vinger!

Ejnar:
Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd
og lukke dig ind i mit hjerte:
der kan du lege dit hele liv
den gladeste leg, du lærte!

5. Duo ur Drottning Lovisa Begrafningskantat

Hölj dig, Drottning, i den mjuka svepningen af allt hvad godt du med fulla händer sått bland de arma och de sjuka, bland de arma och de sjuka.

Hvila ostörd på det fina hyendet af allt hvad huldt, allt hvad ömt du skiftat har åt de kära, åt de dina, åt de kära, åt de dina.

Slumra tröstligt, slumra tröstligt i den trygga skuggan af hvad du tänkt, af all kärlek, af all kärlek, af all kärlek du har skänkt
Folken som i Norden bygga.

Slumra tröstligt, slumra tröstligt i den trygga skuggan af hvad sannt, af hvad sannt du tänkt, af all kärlek som du skänkt
Folken som i Norden bygga.

Slumra tröstligt, slumra ljufligt, slumra.